Alt hvad du skal vide om at tage kørekort i København

Planlægger du at tage et kørekort i Danmark? Så kan du ikke bekymre dig, da vi her i artiklen, kan hjælpe dig i gang. Du kan gå i gang med dit bil kørekort 3 måneder inden du fylder 17 år. Du skal dog være opmærksom på at du skal have en samtykkeerklæring fra dine forældre, hvis du ikke er fyldt 18 år endnu. 

Hvordan man ansøger om et kørekort i København


Hvis du f.eks. søger efter køreskole København kan det være at du støder på mange forskellige køreskoler. Her er det måske vigtigt at vælge en køreskole, som har mange afdelinger i København, da du dermed kan få et mere fleksibelt forløb. Du kan på mange køreskoler, komme forbi en gratis introduktion og deltage, inden du beslutter dig. Det er en god ide at tage forbi et par forskellige køreskoler, så du kan finde en der passer dig. Når du har besluttet dig, for at vælge en køreskole skal du igennem en køreuddannelse. 


Køreuddannelsen er opbygget efter undervisningsplanen for kategori b. Undervisningsplanen fortæller hvad du skal lære, hvor godt du skal lære det og under hvilke vilkår du skal lære det. Det er et krav at du skal deltage til 29 lektioner teori, 4 lektioner på en manøvrebane, 16 lektioner på vej og 4 lektioner på et køreteknisk anlæg. Dette er lovens mindste krav og de fleste elever har ofte behov for at tage yderligere lektioner. Du må ikke fortsætte med det næste emne, før du har gennemført det forrige emne tilfredsstillende. 


Lær at køre bil i København


Det kan være en fordel at tage kørekortet i København, da du får lært at køre under forskellige trafikforhold. Når du først har lært at køre i trafik, vil det være nemmere at køre alle andre steder i landet. Du kan få en kørekort teoribog, hvor du har mulighed for at gennemgå teorien på forhånd, således at du er godt forberedt til undervisningen. Inden du kan få dit kørekort, skal du indstilles til en teoriprøve. Når teoriprøven er bestået, har din kørelærer mulighed for at bestille en praktisk prøve.


Lovkrav til undervisning, som alle kørekort ansøger skal igennem

  • Du skal have deltaget i et 8 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus
  • Have gennemført min. 29 lektioner teori
  • Have gennemført min. 4 lektioner på manøvrebanen
  • Have gennemført min. 16 lektioner, kørsel på vej
  • Have gennemført min. 4 lektioner på et køreteknisk anlæg

Dette er lovkravet og et absolut minimum antal lektioner, som er påkrævet. En lektion har varighed af 45 minutter. De fleste elever som tager et kørekort, har ofte behov for at køre yderligere kørelektioner. Din kørelærer kan fortælle dig, hvor mange lektioner du har behov for. Ofte vil din kørelærer køre ud til prøvestedet og køre en tur som minder om den praktiske prøve. Her kan du finde ud af, om dit niveau er tilfredsstillende til den praktiske prøve. Det er desværre ikke muligt at tage sine lektioner online, da det er påkrævet at man som elev deltager fysisk i undervisningen. Når du har bestået den praktiske prøve, vil du få et midlertidigt kørekort i hånden med det samme.

Facebook Comments APPID

728x90

Powered by Blogger.